Mor ville, at jeg skulle opleve Norden med hende. Hun understregede tit vigtigheden af, at jeg kendte mine rødder, når tiden kom, hvor jeg skulle til kamp mod kapitalismen og EF. Af samme grund foregik min første efterårsferie i Norge i en hytte fyldt med kvinder, som en hel uge i træk gik ture i fjeldet, masserede hinanden og lavede sange om undertrykkelse. Mor havde i denne uge endnu et af sine homoanfald og var det meste af dagene sammen med en lavbenet rappenskralde ved navn Emma.

Jeg fandt en norsk dreng, som jeg ikke forstod ret meget af. Han boede ovenpå den lokale købmandsbutik og havde konstant slik i lommen. Jeg var noget tilbageholdende med at tage imod de lakridssnører, som havde ligget i hans bukselomme og fedtet rundt hele dagen. Tanken om endnu en flok gedelorte på vej ned i svælget fik mig til at afslå. Geir hed han. Jeg overvejede, hvad man kunne lege med en dreng, som ikke talte et forståeligt sprog. Mit forsøg på at få ham til at lege flyvemaskine med mig faldt til jorden med et brag. Han kiggede interesseret, mens jeg med armene bredt ud spænede rundt og brummede. I stedet viste han mig en død gnaver, som han kaldte en lemming. Jeg kiggede lidt på det lille kræ, som var vådt af smeltevand, fandt en gren og lirkede den ind under dyret.
"Blah, blah, blah, blah", lød det fra Geir og lidt efter kom han tilbage med en kasse, som vi lagde lemmingen i. Resten af dagen løb vi rundt med kassen og viste den til folk, vi stødte på. Efterhånden gik der sport i at forskrække folk med dyret. I min iver kom jeg på et tidspunkt til at løfte kassen så voldsomt op i hovedet på en mand, at lemmingen klaskede mod hans ansigt. Der gik en brøkdel af et sekund, før jeg fik en syngende lussing. Det sortnede for mit blik.
"Sådan en satans børnemishandler", råbte Emma, som kom forbi i det samme. Hendes korte højre arm trak tilbage som fjederen i en pinballmaskine, og med en havnearbejders kraft stak hun manden en på munden, så han jokkede tre skridt tilbage.

De to voksne stod og råbte af hinanden i et stykke tid. Geir og jeg smuttede op ad en sti og satte os på en klippe. Mørket begyndte at falde på. Vi sagde ikke så meget, men sad blot og stirrede udover byens tage. Geir slubrede et par vingummier i sig, som han havde fundet i jakkelommen. Han tilbød mig en med en fremstrakt hånd, som var møgbeskidt af dagens leg med lemmingen. Min mave trak sig sammen, og jeg rystede på hovedet.

"Maj-Bjørn, der er mad." Min mors stemme svang sig ud over klippelandskabet. Jeg rejste mig og lagde en hånd på Geirs skulder:
"Hej"
"Hei"

Efter aftensmaden var der underholdning. Mor og de andre kvinder stillede sig op i stuen og sang deres nyskrevne sange.
"Statsminister, statsminister, politikken den slår gnister. Du har glemt at give kvinden rum, men hun bliver ikke stum. Næste gang der bliver valg, er din ministerpost til salg. Vi si'r nej til chauvinisme og din rædselskapitalisme."
Mor spillede tamburin. Hver gang hun klaskede på den, hoppede hendes bryster en meter. Forsamlingen skrålede som et militærorkester, og jeg lyttede på med en interesse, som hovedsagelig var rettet på Emmas næse, som sad en smule skævt og var voldsomt hævet.