Næste dag vi mødte i skolen var al almindelig undervisning indstillet. I stedet for at klæde vores skolebøger med gavepapir, for at de skulle holde bedre, skulle skolepræsten stå for undervisningen. Han var en høj mand med en krans af gråt hår på hovedet. Jeg forestillede mig at han var vokset så meget, at håret ikke kunne følge med, så at han ligesom var vokset igennem det.

Dagen startede med at han fortalte at en af vores klassekammerater var rejst til himmelen hjem til Gud og at vi skulle male tegninger til den efterladte familie. Min sidekammerat, Troels, som senere skulle vise sig at være klassens stygge dreng, tegnede en flot tank som skød på gule børn. Han fortalte stolt at hans far havde været soldat i Vietnam og at han selv skulle være soldat når han blev stor. Selv tegnede jeg en dreng med vinger og som blødte ud af ørerne foran en bil som var så stor at halvdelen havnede udenfor papiret og ud på skolebænken. Præsten gik roligt frem og tilbage med hænderne på ryggen og når han passerede os stoppede han op, bøjede sig ned over vores tegninger, kiggede på os, kiggede på tegningerne. ”Aldeles upassende!” råbte præsten og tog os begge to i ørerne og førte og ud af klasseværelset. Vi måtte ikke komme tilbage før næste lektion.

Ude på skolegården var der tomt og ikke rigtigt noget at lave. Troels farede rundt med armene ud til siderne og legede at han var et fly. Senere var der nogen der fortalte mig at han havde damp i hovedet og at det var derfor han ikke kunne sidde stille. Pludseligt stoppede han op foran præstens bil og kiggede på mig med et lumsk blik. Han vidste det var præstens bil da de boede på samme gade. Troels vinkede mig til sig og introducerede mig til en af hans mange drengestreger. Vi begyndte så at samle småsten og kviste som vi puttede ind i bilens udstødningsrør. Vi proppede med vores hænder til det ikke kunne være mere. Pludseligt hev Troels fat i mig og inden længe for vi rundt på skolegården og legede begge at vi var et fly.

Næste lektion skulle vi ikke rigtig noget. Vi fik uddelt bøger, en blyant og tusser i alle regnbuens farver. Jeg og Troels fik også en seddel hver som skulle underskrives af vores forældre og bragt tilbage til skolen næste dag. Dagen blev afsluttet med et tyst minut. Næsten da.

Efter skolen sad jeg og Troels i en busk og ventede på at skolepræsten skulle komme ud og sætte sig i sin bil. Spændt så vi ham komme ned af trappen sammen med parallelklassens lærerinde. Prusilusken, fordi jeg syntes hun lignede lærerinden i Pippi Langstrømpe. Længe troede jeg faktisk at det var hende jeg om lørdagen så på svensk TV. Præsten sat sig i bilen som med en underlig brummen prøvede at starte. Pludseligt lød der et brag og Prusilusken stod i en byge af småsten og kviste. Troels og jeg kiggede fnisende på hinanden. Vi skulle nok få det meget sjovt sammen.