Objektet i det finske sprog

Grundlæggende for objekt er, at de er mål for en handling, og at det kun er et transitivt verb der kan have objekt. Intransitive verber kan ikke tage objekt. For at forstå hvad et transitivt/intransitivt verb er, kommer her kort et par eksempler. Minä syön omenan. 'Jeg spiser et æble'.Her angiver prædikatet hvad man spiser. Anna seisoo ulkona. 'Anna står udenfor'.Her kan man ikke spørge hvad Anna står, da det ikke vil give mening. Dvs. der gælder om at holde transitive og intransitive verber adskilt, hvad angår objekt. Jf. herätä vs. herättää. Man kan ikke 'vågne' nogen eller noget, men til gengæld kan man 'vække' nogen eller noget.

Oftest er objekt et nomen, dvs. substantiv, adjektiv, numerus eller pronomen. Minä ostan yhden punaisen ruusun. 'Jeg køber en rød rose'. Minä näin sinut. Jeg så dig.Participer der bruges som nomen kan også være et objekt, ligesom 1. infinitiv og bisætninger. Hän haluaa lähteä pois. 'Han önsker at' gå væk'.

Objektet kan stå i to kasusformer, partitiv og akkusativ. Ved valg af kasusform er der flere ting at tage stilling til. Karakteriserende for partitiv er, at formen bruges ved:

1) uafsluttede handlinger Äiti pesee ikkunaa. 'Mor vasker vinduet'. Eilen luin läksyä. 'Igår læste jeg på lektien'.

2) nægtende eller usikre sætninger En halua tätä omenaa! 'Jeg vil ikke have dette æble!'Minä en tunne Pekkaa. 'Jeg kender ikke Pekka'. Ostitko kirjaa? 'Købte du mon bogen?'

3) ubestemte mængder. En huskeregel man kan have på dansk vedrørende ubestemte mængder kan være, at på dansk siger man noget eller nogleom et eller andet, når man ikke ved hvor meget det drejer sig om. Isäkaataa puita. 'Far fælder træer'. Ostin mehua. 'Jeg købte (noget) saft'.

4) ved en type verber, der i sig angiver noget der foregår over længere tid og ikke leder til et entydigt resultat. Minä en jaksa ajatella tulevaisuutta. 'Jeg orker ikke at tænke på fremtiden'. Sotilas puolustaa Suomea. 'Soldaten forsvarer Finland'.Dertil kommer visse verber der udtrykker følelser, der i sin natur er irresultative.Minä kaipaan kesälomaa! 'Jeg længes efter sommerferie!' Naapuri kiittää minua. 'Naboen takker mig'.Dette gælder ikke alle verber der udtrykker følelser: Minä pidän Suomen kielestä. 'Jeg holder af det finske sprog'.

Objekt i akkusativ kan definieres som partitivernes modsatser. Dvs. akkusativ bruges ved afsluttede handlinger, bestemte mængder. I begge tilfælde gælder, at sætningen skal være positiv. Hvis sætningen er nægtende, så er det partitiv uanset. Partitiver således i alle tilfælder stærkere og har forrang.

Endelserne i akkusativ er enten nul eller genitivendelsen -n,hvis det er tale om singularis. I pluralis er betegnelsen-t. Personlige pronominer har ligeledes betegnelsen -t.

Hvis man f. eks. kigger på tidligere eksempler vedrørende uafsluttede handlinger, ville en afsluttet handling forstås sådan: Minä luin läksyn. 'Jeg læste lektien '(til enden og blev færdig med den). Hvis der var flere lektier, så ville det være: Minä luin läksyt. På samme måde: Äiti pesi ikkunan. 'Mor vaskede vinduet'.

Ved delelige og udelelige objekt i bestæmte mængder: Minä join maido/n. 'Jeg drak (al) mælken'.Isä kuori puut päivässä. 'Far afbarkede træerne på en dag'.

Personlige pronominer får som nævnt pluralisbetegnelsen -t uanset om det er i ental eller flertal. Vienkö sinut lentäkentälle? 'Skal jeg tage dig ud i lufthavnen?' Minä näin heidät eilen. 'Jeg så dem i går'.

Som oftest får objektet i akkusativ ental betegnelsen -n, men der hvor nomen i singularis ingen endelse får gælder objekt i:

1) imperativ 1. og 2. person. Osta jäätelö! 'Köb en is!'Avaa ikkuna! Åbn vinduet!Igen skal man være opmærksom på bestemte og ubestemte mængder. Som nævnt har partitiv forrang ved ubestemte mængder. Ostakaa jäätelöä! 'Køb (noget) is!' Men: Ostakaa itsellenne jäätelöt! 'Køb en is (til hver af jer)!'

2) passive sætninger. Kissa annettiin pois. 'Katten blev givet væk'. Lamppu sammutetaan yöksi. 'Lampen bliver slukket til natten'.

3) hvor der er talord flere end 1. Minä ostan kolme litraa olutta. 'Jeg køber tre liter øl'.

Men hvis 1: Minä ostan yhden lentolipun. 'Jeg køber en flybillet'.

4) så kaldte nessesive sætninger. Minun on pakko hakea Jussi koulusta. 'Jeg er nødt til at hente Jussi fra skolen'. Leipä on syötävä pois. 'Brødet skal (må) spises op'.

Til sidst, så kommer nogle afsluttende eksempler, der blandt andet peger på nuancer, og at det ikke altid er ligetil om man skal bruge particip eller akkusativ.

- Oletko lukenut tätä kirjaa? - Olen. Luin kirjan loppuun eilen. Objektet i sidste sætning står i akkusativ, da jeg har læst hele bogen, og ikke er i gang med at læse den, eller har tænkt læse den eller noget tredje: Minä kyllä olen lukenut sitä kirjaa, mutta se meni hukkaan.

Isä ampui hirven. Hän ampui myös toista hirveä, mutta se karkasi metsään. Far skød en elg, der døde. Han skød også efter en anden elg, men den stak af. Da den ikke døde af skuddet, så er objektet i partitiv (elgen var i hvert fald ikke død da den stak af!)

Heikki säästää rahat pankissa, ja minäkin yritän säästää rahaa pankissa. Heikki sparer (alle) pengene i banken, og jeg prøver også at spare (nogle) penge i banken.

Og så gælder det om at holde tungen lige i munden!:

Minä ostin maitoa kaupasta, ja vein maidon kotiin ennen kun menin töihin. Valitettavasti minun oli pakko heitää maito pois, kerran se oli hapanta. Minä olin ostanut tavallista maitoa ja kevytmaitoa, ja kaadoin molemmat maidot ulos. 'Jeg købte noget mælk fra butikken, og bragte mælken hjem før jeg gik på arbejde. Jeg var nødt til at smide mælken væk, da den var sur. Jeg havde købt almindelig mælk og letmælk, og jeg hældte begge mælk ud'.

Flere eksempler vedrørende brug af kasus:

- Pekka rakastaa kevyttä musiikkia.

Objektet står i partitiv, da det er styret af følelsesverbet rakastaa. Som regel står objektet i partitiv ved følelsesverber, men ikke altid!  Jv. Pekka pitää kevyestä musiikista.  

 

- Pekka ei syö aamiaista joka aamu.

Objektet står i partitiv, fordi det er en nægtende sætning. Dette gælder altid ved negative sætninger.

 

- Äiti leipoo viisi leipää joka lauantai.

- Objektet står i partitiv, da mængden er større en 1.

 

- Hän antaa aina yhden leivän mummolleni.

Objektet står i n-akkusativ, da det er tale om 1 stk. brød. Hvis det havde været flere, så havde objektet stået i partitiv.   

        

- Liisa haluaa ostaa punaisen laukun ja kauniin hatun vapuksi.Objektet i n-akkusativ, da det er tale om 1 rød taske og 1 smuk hat. Man kunne også sætte objektet i partitiv, men det virker usandsynligt at Liisa skulle købe en ubestemtmængde sko og hatte, med mindre hun også skulle købe til sine veninder.

 

- Toivon, ettet vielä ostaisi uutta autoa, koska hinnat kallistuvat syksyllä.

Objektet står i partitiv, da sætningen er tvivlende.

 

- Liisa ajoi sinisen auton autotalliin.

Objektet står i n-akkusativ, da det er tale om en udelelig genstand, og handlingen er afsluttet.

 

- Minun täytyy ostaa uusi auto.

Objektet står i akkusativ, da det er tale om en så kaldt nessesiv sætning, hvor man er nødt til et eller andet.

 

- Kaupunkiin rakennettiin uusi kirkko.

Objektet står i akkusativ, da det er tale om en passiv sætning. 

 

 Op »