En sky i bukser, del 4.

Marija! Marija! Marija!
luk mig ind Marija!
Jeg kan ikke stå her på gaden!
Vil du ikke nok?
Du venter
til mine kinder er sunket ind til huller
prøvet af alle
gråbleg i ansigtet
skal jeg komme mumlende
som en mumlende tandløs tåbe
at i dag har jeg
”overordentlige hæderlige hensigter”

Marija
du ser –
min ryg er allerede krum.

Dernede på gaden
kigger menneskernes øjne ud af små rum
over deres svulstige fireetagerskråse
udslidte af fyrre års slid –
og deres hånlatter ruller
når de mellem mine tænder
- får de aldrig nok –
ser rester af gårsdagskærtegningernes tørre bolle.

Fortovet bliver begrædt af regn
og omringet af vandpytter ligger der bleg
en udeligger i gennemvædet overfrakke
og slikker gadernes stenbelagte lig
og på grå øjenhår –
ja! – på istappernes
øjenhår tårer –
ja! – tårer fra tagrendens nedfældede øjenlåg.

Af regnens tunge var alle fodgængere blevet slikket
Og i hver eneste ekvipage skimtede en fedladen atlet:
gennemspiste mennesker
og talg sev ud af revnerne
gammelt koteletkød og søndertyggede boller
i et grumset snask.

Marija!
Hvordan skal deres fede øjne
kunne gennembores af sådant et blødt navn?
Fuglen
der tigger med sange
kan give sin bøn en melodisk klang
men jeg Marija
er et menneske af kød og blod
som er blevet hostet op af tuberkulosenatten i Presnijagadens hånd.

Marija er det et levende menneske du vil have?
Luk mig ind Marija!
Krampagtigt skal mine fingre gribe om ringeklokkens jernhals!

Marija!

Gadens græsmarker har pludselig blevet vildt.
Folkemassens løkke om min hals trækkes til.

Åbn!

De gør mig ondt!

Kig – i mine øjne
er damehattenåle blevet trykket ind!

Hun lukkede mig ind.

Mit barn!
Vær ikke bange
kun fordi at jeg på min tyrenakke bærer
et bjerg af svedige kvindebuge gennem livet –
det jeg slæber på er
millioner af rene kærligheder
og millioner millioner beskidte småhorerier.
Vær ikke bange
kun fordi at jeg endnu en gang
vil trykke mig mod tusindvis af kvinder
i utroskabens snesjap –
”Majakovskijs alle elskerinder!” –
på denne galnings hjerte
rider jo en hel dynasti af tsarevnor galop.

Marija nærmere!

Nøgen og skamløs
eller i dirrende rædsel
skænk dine blomstrende læber til mig:
til maj har vi aldrig levet mig og mit hjerte
i det liv vi har levet
findes kun hundredvis af april.

Marija!
I sonetter sang poeten sin hyldest til Tiana
men jeg
er et menneske
helt af kød
og om din krop beder jeg
som de kristne beder:
”Giv os i dag
vort daglige brød”.

Giv mig Marija!

Marija!
Jeg er bange for at glemme dit navn
som en poet er bange for at glemme
et ord
som nattens plager født frem
(ligestillet med Gud og lige så stort.)

Din krop
vil jeg elske og pleje
som soldaten
som krigen afstumpet
overflødig
og vraget
passer på det ben han har tilbage.

Marija – vil du ikke?
Du vil ikke!

Ha!

Endnu en gang
skal jeg mørk og bedrøvet
tage mit hjerte
der hvor tårerne bløder
og bære det
som hunden
tilbage til hundekøjen bærer
sin pote tåget kørt over.

Vejen skal glædes når mit hjerteblod drypper
det skal sætte sig fast som blomster i frakkens støv.
Tusind gange skal solen danse om jorden
som Herodes datter
rundt Johannes hoved trådte sin dans.

Og når de danset færdig
alle de år mit liv har strækket sig –
skal vejen til min faders hus
af millioner af bloddråber være dækket.

Da skal jeg kravle mig frem
nedsmurt af natlige diges mudder
og i al ydmyghed
gribe fat i hans arm
og viske i hans øre:

- Hør her Hr. Gud!
er du ikke blevet træt af
at hver evig eneste morgen og aften
fugte øjnene i denne klæbrige skykompot?
Ved du hvad –
vi sætter en karrusel i omdrejninger
rundt om kundskabens træ på godt og ondt!

Du der findes overalt i hvert eneste skab skal du findes
og vi skal stille sådant vin på vores bord
at apostelen Petrus sørgmod forsvinder
og han ryster sig løs i en ki-ka-poo.
Og Evaerne skal atter fylde paradiset:
Du bare befaler –
og jeg vil
uden tanke på prisen
score de smukkeste af piger på boulevarden.

Vil du det?

Nej?

Ryster du på dit filtrede hoved
og putter dine gråsprængte øjenbryn i dybe folder?
Tror du
at ham der
bag dig den der bevingede gavtyv
ved det lille mindste om kærlighed?

Jeg er også en engel det er hvad jeg var –
et sukkerlam synes alle der så mig
men aldrig mere til hopperne giver jeg
delikate vaser af Sèvresplager.
Almægtige med arme og ben var det dig der forsynede os
du sørgede for
at vi fik hoveder der snakker og lytter –
kunne du ikke finde på noget
som gør at vi uden at plages
kunne kysse og kysse og kysse?!

Jeg troede du var en supergud med evigt liv
Men du er bare en ynkelig halvdannet pyttegud.
Se jeg bukker mig ned
og trækker en skomagerkniv
ud af mit støvleskaft.
Din bevingede spøgefugl!
Kryb sammen i dit paradis!
Lig der med dine skræmte fjer og flapr!

Dit røgelsesulmende kræ jeg skal sprætte dig op
herfra til Alaska!

Lad mig komme frem!

Mig standser I ikke så nemt.
Jeg vil helt rolig påpege nogle ting –
om jeg lyver eller ej
eller har ret.
Kig –
Man har hugget stjernernes hoveder af
og himmelen bløder i en himmelsmassakre!

Hej du!
Himmelen!
Tag hatten af!
Jeg kommer!

Stilhed.

Universet sover
det vældige øre lænet mod poten
med gnistrende stjernekløer. 

En sky i bukser

Del 1 »

Del 2 »

Del 3 »

Del 4 »

Blog »   Skriblerier og betragtninger på dansk, svensk og finsk.     Dagbog »   Gamle skriblerier.     Nyhedsredaktionen »   Intet er for småt at rapportere om     En historie »   Velkommen til en historie om en drengs bizarre opvækst. Mød den flippede mor, farens fordrukkede reserve-kone Ramona, tre brødre samt en hel del mulige og umulige figurer.     Finsk »   Diverse grammatiske gennemgange af det finske sprog.     Majakovskij »   "En sky i bukser" af Vladimir Majakovskij. 1915. Frit oversat fra en svensk oversættelse.     Yvonne Talestrøm »   Stream of conciousness. En kones øredøvende og afsindige plapren.     Kontakt  »