Der er 6 former i nominativ, hvor hovedtyperne er tt, ht, ts og ss. I de vestlige dialekter, så er tt den vanligste kombination.

I dialekterne i Tavastland forekommer ikke stadieveksling, men i de sydvestlige dialekter er der stadieveksling til svagt stadie mettä - metän.

Den dentale spiranten ð er meget sjælden i vestlige dialekter, og forekommer i meget begrænsede områder.

Mht. til de østlige dialekter er th mest udbredt blandt dialekterne i Savolax. Der er i visse områder stadieveksling mehtä – metän og mehtä – mehän, og i andre områder forekommer stadieveksling ikke; mehtä – mehtän.

Den standardfinske form ts forekommer i nogle østfinske dialekter, hvor der som på standardfinsk ikke forekommer stadieveksling: metsä – metsän.

I andre østlige dialekter forekommer ss. I dem forekommer både stærkt og svagt stadium: messän – messän og messän – mesän.

Sidst men ikke mindst, så er der yderligere en variant af ts i østfinske dialekter. I nuværende Rusland, hvor man bruger en frikativ: mettšä, og varianten har stadieveksling til metšä.

Se i tabellen hvor i Finland de forskellige former forekommer.