Teksten Isä meidän (Fader vor)

-Jumala valtakunta o häne vaikutustas ja paikal olemistas täsä maailmas ja ijankaikkisuures. Niin ku kaikkivaltias ai hän hallitte koko luamakuntta, vaikkei mee sunkka ai voira nährä häne valttatas. Hän o luvannu pittä kaik näpeisäs sillonki, ku näyttä, et paha valta vaan kasva joka pualel. Isä meijä – rukoukses pyyretä. Et Pyhä Henki asuis meijä syrämis, ja tekis meijä vuarevarmoiks Jumala rakkaurest. Jumala tahto jokainem päevä sanalas ja henkeläs pittä jöötä meijä ajatuksist ja teoist ja tyyrätä meit muutonnki, nii et mee uskottais vaa häne ja oltais Kristuksen kuuliaissi seuraji.

Dialekten bærer ikke træk af østlige dialekter, og vi befinder os i det sydvestlige Finland, nærmere bestemt i Åbotragten (1). Definitioner: Ved beskrivelsen af særpræg for dialekterne i Tavastland (2), så indbefatter det også mellemdialekterne, lounais-hämäläiset välimurteet, der er området der ligger mellem 1 og 2.  

1. Konsonanten d er på en måde fremmed i det finske sprog. I de sydvestlige dialekter, og dialekter i Tavastland bliver det den til r. Eksempler: voira, nährä, syrämis, pyyretä ’voida, nähdä, ’sydämmessä’ ’pyydetään’.

2. Hvordan ts fremkommer. I både de sydvestlige dialekter og i Tavastland bliver det til tt. Eksempel: hallitte ’hallitsee’.

3. Åbning af diftonger er karakteristisk for vestlige dialekter. Eksempel: pualel, luamakuntta, vuarevarmoiks ’puolella, luomakuntaa, vuorenvarmoiksi’.

Punkt 1-3 er generelle for alle vestlige dialekter.

4. k, p, t, s - gemination. Dette er et særpræget træk for de sydvestlige dialekter, hvor k, p og t bliver lang, og efterfølgende vokal bliver kort. Eksempel: pittä ’pitää’, valttatas ’valtaansa’, sunkka ’suinkaan’, kuuliaissi ’kuuliaisia’.

5. Sydvestlige dialekter: Vokal i slutningen af ordet forsvinder i tostavelses ord, hvor første stavelse er lang, og i alle ord med tre eller flere stavelser: kaik ’kaikki’, tahto ’tahtoo’, näyttä ’näyttää’, ajatuksist ’ajatuksista’, paikal ’paikalla’,

6. Inessivendelsen –ssa/ssä. I sydvestlige dialekter forkortes den til –s. I sydvestlige Tavastland til

 –sa. Eksempel: täsä ’tässä’, syrämis ’sydämissä’, maailmas ’maailmassa’, rukoukses, ’rukouksessa’

7. I sydvestlige dialekter forkortes nasale geminater efter vokal eller stavelse uden tryk. Eksempel: sanalas, henkeläs ’sanallansa’, ’hengellänsä’.

8. I Tavastland er det der som oftest ikke stadieveksling i nk. Eksempel henkeläs ’hengellänsä’.

9. I et område til dels sydvestfinsk og tildels Tavastland, så forandres possesivsuffiks –nsa. Oprindeligt udvikledes det fra -ns til -s. Eksempel:  sanalas, henkeläs, olemistas ’sanallansa’ hengellänsä’, olemistansa’

10. Ordene tyyrätä og jöötä er begge to låneord fra svensk, og det peger på at dialekten er påvirket af/hører til det sydvestlige område, eller område grænsende dertil. Jöötä er i øvrigt dannet af det svenske gö, der betyder at ’larme’, ’skælde’, ’skråle’, og tyyrätä er dannet af verbet styra, på dansk ’styre’.