Efter at kvinden der var ved at æde min mor havde givet mig I-have-known-your-mother-longer-than-you-blikket føltes det rart at spendere resten af sommeren i Jylland hos min far og mine brødre. Som søskende havde vi vores indbyrdes konflikter men når det kom til Ramona, fars pause-kone som man skulle kunne kalde det, kunne vi ikke være mere end rørende enige. Ramona var en rødhåret spinkel kvinde med Kijafa-farvede tænder og et altid solbrunt ansigt sminket med lyseblå øjenskygge, hvid eyeliner og lyserød læbestift. Jeg ved ikke om jeg foretrak at se hende storsmilende eller grimasserende et kys, da sidstnævnte gjorde at hendes ansigt nemt kom til at ligne en hønserøv.

Ramona havnede i Danmark som sæsonarbejdende bærplukker hos Jord & Bær ApS. i Pandrup. Hun syntes det var mere udfordrende end at arbejde som socialrådgiver i Polen, fordi der ikke var så meget at rådgive om når arbejdsløshedsprocenten konstant lå på nul. Den socialansvarlige i Pandrup var ligeglad og gav hende en tjans på kommunens socialkontor efter at sæsonen var slut. Vant til at lave ingenting var Ramona mere interesseret i kirsebær på flaske, og mindre interesseret i den knallertbande der for tiden hærgede midtbyen.

Mine ret meget ældre brødre plejede at snuppe hendes halvtomme flasker, og give til mig hvad jeg troede var saft. Dette resulterede i at jeg en gang faldt i søvn ved middagsbordet med hovedet ned i den forlorne hare. Far og Ramona troede at jeg måtte været blevet febersyg, så jeg blev puttet i seng. Og når man er syg så får man jo is og tegneserier, noget mine brødre måtte være foruden, da de til forskel fra mig ikke fejlede noget.

Sommeren gik, og mor lod til at falde lidt ned. Hun flyttede i hvert fald ud af "Lotusblomsten" og ind i et bofællesskab med 2 andre af beboerne fra kollektivet. - Det vil sige der skulle have været en mere med, men grundet en dom for at have rendt nøgen rundt med et kvindetegn malet på mave og ryg, var hun i stedet blevet idømt et par måneders fængsel for blufærdighedskrænkelse.

"Maj-Bjørn, hvor er du dog blevet stor", sagde mor, da hun hentede mig på stationen. Ved siden af hende stod en ordentlig gorilla, som viste sig at være en kvinde og ikke en kampvogn, som jeg først gættede på. Jeg stak min 5½-årige hånd ind i mors, og vi gik af sted. I tankerne sendte jeg en kærlig tanke til far, som i min lomme havde lagt en sølvdollar fra USA. Jeg havde fået instrukser om, at jeg ikke måtte tage den frem foran mor, som anså alt fra Amerika for at være kulturimperialisme. Et ord, som jeg ikke fattede, men som blev sagt med samme foragt som, når hun og de andre kvinder til et husmøde diskuterede kvindeundertrykkelse og på skift knurrede: "For Satan."

3. Min første skoledag  »